Publikation
Børn skal lære om rettigheder

Børn har begrænset kendskab til deres rettigheder

I en ny analyse spørger Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark børn om deres kendskab og forhold til menneskerettigheder.

Kun et mindretal af børn i 6.-10. klasse vurderer, at de har kendskab til 
menneskerettighederne. Det viser en ny analyse af Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark. Derfor er der  behov for yderligere fokus på undervisning i menneskerettighederne i skolen. 

Børns rettigheder har siden 1990 været fastslået i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen). Alligevel har børn generelt et lavt kendskab til børns rettigheder såvel som menneskerettighederne generelt. På denne baggrund har UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder siden 2009 spurgt børn om deres kendskab og forhold til menneskerettigheder.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk